Dr. Toy's Tips on Selecting Children's Products

Til at vælge legetøj og andre børneprodukter


1. Er legetøjet sikkert? Er det nogle potentielle farer? Er produktet for lille? Er der skarpe kanter eller løse ender? Har det giftstoffer i sig? Er det holdbart? Kan det tåle voldsom leg? Følger det forbrugerrådets sikkerheds standarder? Er der garanti på produktet?

2. Er produktet sjovt at lege med? Legetøj og andre børneprodukter skal underholde barnet. Produkterne bør glæde, stimulere og være rare at lege med.

3. Er produktet det rigtige? Er legetøjet hensigtsmæssigt? Passer det til barnets alder, færdigheder og evner? Vil det fastholde barnets interesse? Vil barnet med glæde bruge produktet?

4. Er produktet godt designet? Er det simpelt at bruge? Ser det fristende ud? Føles det rart?

5. Er produktet alsidigt? Er der mere end én måde at bruge produktet på?

6. Er produktet holdbart? Vil produktet kunne holde i lang tid? Børn leger voldsomt og udsætter deres legetøj for meget slid.

7. Er produktet fristende for barnet? Giver det barnet mulighed for morskab, og for at lære og tænke? Hjælper produktet barnet til at lære noget om sine omgivelser? Er produktet indbydende?

8. Kan produktet hjælpe barnet med at udvikle sin kreativitet? Med de rigtige produkter kan børn udvikle deres kreativitet indenfor kunst, håndværk, sprog, læsning, musik, bevægelse og drama.

9. Vil legetøjet frustrere eller udfordre barnet? Kan legetøjet bevirke at barnet lærer eller prøver noget nyt, eller øver sig på noget? Eller vil det være for svært uden hjælp fra voksne?

10. Modsvarer produktet indpakningen, og modsvarer indpakningen produktet? Hvis legetøjet ikke modsvarer reklamer eller indpakningen, kan det være skuffende for barnet? Er aldersgrupperingen tydeligt mærket? Er produktet i butikken det samme som i trykte eller TV reklamer?

11. Hjælper legetøjet med til at udvikle barnet? Hjælper produktet med til, at barnet lærer at udtrykke følelser, opleve bekymring for andre, og praktisere positive sociale relationer? Har produktet en værdi for barnet? Eller er der voldelige, kønsdiskriminerende, eller andre negative aspekter ved produktet?

12. Hvad vil legetøjet lære barnet? Hjælper det med til at udvikle en positiv selvfølelse, positive værdier, og kulturel forståelse? Giver det mulighed for at barnet kan øve sig i forskellige færdigheder? Hånd/øje koordination? Motoriske færdigheder? Kommunikation? Uddanner det barnet i bevidsthed om miljøet? Fællesskabet? Verden? Om historie? Computere? Andre færdigheder?

13. Kan produktet blive gjort rent og genbrugt? Hvis det ikke er muligt at vaske det, er det da muligt at rengøre det på anden vis?

14. Har jeg råd til dette stykke legetøj? Modsvarer prisen den værdi produktet giver barnet?